Kendetegn ved skulpturer i akaisk tid
Akaisk tid var perioden 700 f.kr – 490 f.kr, hvor den græske kultur begyndte at opblomstre. I akaisk tid var skulpturerne kendetegnet ved, at de stod i frontalstilling, hvor der var lige meget vægt på hvert ben, og var meget symmetriske. En skulptur af en mand hed en kouros og en kvinde en kore. Både manden og kvinden havde paryklignende hår og ofte perlelokker. De havde store mandelformede øjne, og så havde mange af dem det ”akaiske smil”. De så ikke nødvendigvis særlig naturlige ud, proportionerne var ofte unaturlige, for eksempel kæmpe store ører, korte firkantede torsoer og meget lange ben. I tidlig arkaisk tid var man ikke i stand til at lave mange flotte detaljer, mavemusklerne var for eksempel bare ridset ind i maven. Senere blev man bedre til at forme musklerne. Dette er en måde man kan se forskel på skulpturer fra tidlig og sen arkaisk tid. Når man lavede skulpturerne behandlede man anatomien som mønstre, og derfor var der en meget tydelig symmetri, både hvis man delte den op på midten lodret og vandret. Både mændene og kvinderne stod i frontalstilling, mændene stod med knyttede hænder ned langs siden, mens kvinderne stod med den ene hånd langs siden og den anden hånd rakt frem, gerne med en offergave. Et specielt kendetegn ved kvinderne var, at de altid havde tøj på. Grækerne var meget inspireret af ægypterne, og derfor ligner især tidlige akaiske skulpturer ægyptiske skulpturer.
KLEOBIS & BITON
På ovenstående billede ses to statuer: Kleobis og Biton.
Disse er fra Arkaisk tid (ca. 580 fvt.), og de er af Polymedes fra Argos. De
måler 197 cm uden sokkel. Begge figurer har store mandelformede øjne,
perlelokker og anatomien behandles som mønstre. De har unaturlige proportioner,
f.eks. har disse meget lange ben og korte overkroppe. Derudover står de i standposition
og er symmetriske. Alle ovenstående stiltræk var typiske for skulpturer i
Arkaisk tid.
RAYET-HOVEDET
Ovenstående
billede th. viser en gipsafstøbning af Rayet-hovedet fra Glyptoteket.
Rayet-hovedet er et hoved af koúros. Man kan se
Rayet-hovedet på Glyptoteket i København – man kan rent faktisk bestille en
gipsafstøbning af ovenstående skulptur. Skulpturen har det arkaiske smil, som
ses på de let opadvendte mundviger. Derudover ses et par store mandelformede
øjne. Figuren har engang været malet, hvilket ses på resterne af rød maling.
Håret er ikke perlelokker, men derimod ”paryk-hår”, som også var et stiltræk på
skulpturerne fra Arkaisk tid.
Peplos Koren
Denne kore, der er beklædt, da det er en kvinde, har de klassiske
perlelokker fra arkaisk tid, der symmetrisk går ned ad hendes front, tre lokker
i hver side. Koren er stillet i den klassiske position for kvinder, hvor den
ene hånd er løftet til at byde gaver/ofringer. Korens øjne er store og mandelformede,
også et kendetegn fra arkaisk tid, og hun bærer et arkaisk smil. Foruden de to
forskellige arm positioner, så er statuen, der står i frontal-position,
udformet symmetrisk: En midterlinje kan klart forestilles, hvor de to halve er
spejlbilleder af hinanden. Proportionerne af statuen er ikke lig et menneske,
da benene er langt længere end overkroppen.