Højklassisk tid

Højklassisk tid

Højklassisk tid forekommer i perioden 450 - 400 f.kr. I denne periode begyndte grækerne, at udvikle deres bystat i form af det store byggeprogram i Athen. 

Grækerne havde bygget templer fra omkring 800 f.kr., men det er først i perioden 480-400 f.kr., at den græske arkitektur får sin endelige form. Det er den arkitektur, som kaldes "klassisk", og med det menes, at arkitekturen nu har nået et næsten tidløst niveau, som kun vanskeligt kan overgås af andre. Den klassiske kunst danner derved et forbillede for den senere periodes kunstnere, og den sætter en vis standart, som senere tider ikke kan undgå at skulle måle sig med. 

Den græske arkitektur, som især kendetegnes for tempelbyggeri er præget af sans for lys og harmoni. Den udstrakte brig af søjler giver bygningerne et præg af lethed, da de mange lodrette linjer løfter blikket op imod himlen. Bygningernes symmetri bidrager til indtrykket af harmoni. 

Skulpturene i denne periode fremstiller det idealiserede menneske i ophøjet ro. Dette giver derved det harmoniske. Der ses en kontrapost-stilling på figurerne, hvilket ses ved de forskudte linjer fra skulder til skulder og på hoften. Mandekroppens bevægelser og dens proportioner er nu fuldstændige perfekt. Skulpturerne er præget af et naturalistisk udseende, hvilket vil sige, at kroppene begynder at se mere naturlige og virkelige ud. Kvindekroppens bevægelser og proportioner udvikles parallelt med mandefiguren. Den græske kvindens nøgne krop er interessant, men den vises ikke direkte. Derimod ses det, at ikke-græske kvindelige skulpturer fremstilles på en anderledes måde. Nøgenhed kan godt ses på ikke-græske skulpturer, da disse er barbarer. 

Spydbæreren

 

Spydbæreren er fra 440 f.kr. og det ses tydeligt, at det er en skulptur inden for højklassisk tid. Der fremtræder en vis bevægelse i form af gang, som ses ved det ene ben, hvor knæet er bukket og der er en anderledes vægtfordeling. Det ses, at han står i kontrapost, da skuldre og hofter er forskudte.  Derudover er den ene skulder hævet i forhold til den anden, hvilket skaber kontrapost. Hovedet er drejet en smule til side. Statuen i sig selv danner en omvendt s-figur. 

Den sårede amazona 

Denne skulptur fra perioden 440-420 f.kr. og derfor fra højklassisk tid. Denne skulptur er i marmor og forestiller en amazone (kvinde). Den er forholdvis godt bevaret og mangler kun det venstre hånd, samt en lille del af håndleddet. 

Det er kendetegner denne skulptur inden for den "højklassiske" - periode er hendes underliv, hvor det giver hende et svaj i kroppen. Den løftede arm, gør at statuen ikke står i stillingen "kontra post", som vil sige at hun fremvises mere afslappet. Derudover fremvises armen i en bevægelse, som påvirkes yndefuldt, men i realiteten er det en attitude for smerte, da hun er blevet såret under armen. 

I denne højklassisk tid udtrykkes man b.la. ikke lidenskab, da ideen var at kunsten skulle være symbolsk og stilen skal være i harmoni og balance. Amazonen skal ikke udvise kvindelig sensuelle signaler og hun er derfor en "drengepige" på kanten til at være tvekønnet, hvilket underbygges af hendes ene bryst, som er halvt dækket, hvorimod det andet er helt frit. Derudover sidder hendes kjole over knæene og er derfor alt for kort for en kvinde. Statuen udtrykker lidt udtryksløst, naturalistisk ansigt med krøllet opsat hår. Amazonens krop og ansigt er fremstillet naturalistisk, da kjolen er foldet og kroppen i en vis afslappet stilling (som tideligere nævnt). Dette er nogle træk, som påviser de centrale træk fra den højklassiske periode, og som beviser at hun ikke er fra tidlig klassisk tid.